Efter to års kamp har Nicolai Solberg fået penge for tabt arbejdsfortjeneste. Hans sag endte, ligesom mange andres, som en klagesag hos Ankestyrelsen.
Nicolai Solbergs datter Isabella mistrivedes i skolen og havde symptomer på stress.
Derfor valgte familien fra Randers i januar 2023 at trække hende ud af skolen.
- Jeg besluttede mig for at stoppe med at arbejde for at tage mig af hende. Der kom familien i første række, siger Nicolai Solberg.
Herefter var den mest naturlige løsning, at han sammen med sin datter begyndte i Familieskolen, som er et skoletilbud i Randers Kommune for børn, der har det svært.
Årelang kamp begynder
I Familieskolen skal en forælder ledsage barnet. Derfor var Nicolai Solberg afsted fire gange om ugen sammen med sin datter.
Resten af tiden passede han hende derhjemme.
- Jeg tænkte, at selvfølgelig kunne man søge tabt arbejdsfortjeneste for det, når det er et tilbud, hvor man som forældre skal være med, siger Nicolai Solberg.
Hvad han ikke vidste var, at det endte med en årelang kamp for familien om at få tabt arbejdsfortjeneste.
Store fejl i sagsbehandlingen
Da Nicolai Solberg i første omgang søgte tabt arbejdsfortjeneste, fik han afslag fra Randers Kommune, fordi de ikke mente, at det var nødvendigt, at han var med sin datter i Familieskolen.
- Jeg havde ingen erfaring med det, så jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var ved at køre helt ned over det, siger Nicolai Solberg.
Derfor søgte han privat rådgivning. Og tvisten om tabt arbejdsfortjeneste endte hos Ankestyrelsen, som er den myndighed, der blandt andet behandler klager på social - og beskæftigelsesområdet.
- Jeg forstår heller ikke, hvorfor det skulle helt ud i Ankestyrelsen. Hvis jeg ikke havde kørt det gennem Børns Værdi (rådgivningsvirksomheden red.), så havde jeg ikke kunnet argumentere for, hvorfor jeg skulle have tabt arbejdsfortjeneste, siger han.
Frem og tilbage
Sagen endte med at ryge frem og tilbage mellem Randers Kommune og Ankestyrelsen tre gange, indtil Randers Kommune efter næsten to år gav familien Solberg medhold. Det har TV2 Østjylland set dokumentation for.
- Kommunen gav mig egentlig ikke ret. De kunne bare ikke komme med flere argumenter for, hvorfor jeg ikke skulle vinde sagen. Det er jo lidt pinligt af kommunen, siger Nicolai Solberg om forløbet.
Ifølge Bettina Nielsen, som er socialjuridisk rådgiver ved rådgivningsvirksomheden Børns Værdi, varetager de i stigende grad sager om tabt arbejdsfortjeneste.
Hun mener, at Nicolai Solbergs sag var fyldt med væsentlige fejl og mangler i sagsbehandlingen, og det er ikke et enestående tilfælde, vurderer hun.
- Vi vinder mange sager, hvor familier får ret til tabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft. Mange af familierne er vejledt forkert flere år tilbage i deres sagsforløb, siger Bettina Nielsen.
Randers Kommune ser ikke sagsbehandlingen som mangelfuld
Det er Handicap og Myndighed i Randers Kommune, der varetager sager om tabt arbejdsfortjeneste.
De har ikke ønsket at stille op til interview, men Centerleder Mette Wind, forklarer deres holdning i et skriftligt svar til TV2 Østjylland herunder.
Jeg kan godt forstå, at en forælder kan opleve, at det kan være en frustrerende proces og svært at finde rundt i. Netop tabt arbejdsfortjeneste er en af de mest komplekse lovgivninger, og det er derfor også i søgelyset hos et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til regelforenklinger.
Ifølge ekspertudvalget er reglerne så komplekse, at det skaber unødige konflikter mellem borger og kommune, og det kan jeg desværre godt genkende. Jeg er ærgerlig over situationen, for det sidste, vi ønsker er, at forældre skal give op. Vores fornemmeste opgave er at støtte og hjælpe børn og deres familier.
Jeg kan ikke genkende, at sagsbehandlingen er mangelfuld, men jeg kan genkende, at den er kompleks.
Vi gør i Myndighed Handicap vores bedste for at have en god dialog med forældre, det vil vi gerne blive endnu bedre til. Vi gør også vores bedste for at følge både kvalitetsstandarden for vores arbejde, lovgivning og Ankestyrelsens praksis, men der er også konkrete problemstillinger, hvor Ankestyrelsen ikke har præciseret praksis, og hvor vi som kommune derfor skal følge lovens bogstav.
Hvis der bliver klaget over en afgørelse til Ankestyrelsen og styrelsen omgør kommunens afgørelse, så følger vi naturligvis den omgørelse. Hjemsender Ankestyrelsen en klage til kommunen for yderligere belysning af sagen, så skal vi forsøge at belyse yderligere. Det tager tid. Og kan vi ikke belyse yderligere, så træffer vi selv afgørelse, og nogle gange i klagerens – altså forælderens – favør. Netop fordi vi ikke mener, at en sådan situation skal belaste klageren.
Svigtende tillid
Der er faktisk sket en stigning i antallet af sager om tabt arbejdsfortjeneste, der ender i Ankestyrelsen, og ifølge en professor i Socialret fra Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, kan det skyldes en øget mistillid til kommunerne.
- Stigningen i antallet af klager kan være et tegn på, at der er en svigtende tillid til de sociale myndigheder. Man er simpelthen i tvivl om, at der er truffet de rigtige afgørelser, siger han.
Af de sager som behandles i Ankestyrelsen, omgøres næsten halvdelen af dem, og det er alt for meget, mener John Klausen.
- Omgørelsesprocenten er alarmerende høj, og det er sagsbehandlingen, der er problematisk, siger professoren.
Realitetsbehandlede sager i alt
Grafen viser antallet af sager om tabt arbejdsfortjeneste, som Ankestyrelsen har behandlet.
Grafik: Ida Elisabeth KarlsenKilde: AnkestyrelsenHent dataLavet med Datawrapper
John Klausen mener også, at der kan være personer, som ikke klager, fordi de er bekymrede for, om det kan have konsekvenser for deres videre forløb med kommunen.
Derfor kan antallet af sager om tabt arbejdsfortjeneste, der er behandlet forkert af kommunen ifølge ham være endnu større.
- Når borgeren klager over en kommunes afgørelse, skal kommunen behandle sagen igen, og det er kun, hvis kommunen fastholder afgørelsen, at sagen sendes videre til Ankestyrelsen. Der er derfor et mørketal af sager, hvor kommunen selv retter fejl, når borgeren klager, siger han.
Politikere på banen
Hos SF mener man, at proceduren med at søge tabt arbejdsfortjeneste er helt forkert skruet sammen.
Samt, at det ikke kun er kommunernes skyld, at der sagsbehandles forkert på området.
Hvem kan få tabt arbejdsfortjeneste?
Man kan søge tabt arbejdsfortjeneste, hvis man har et barn under 18 år, som har et handicap eller en alvorlig lidelse, som gør, at det er nødvendigt, at man er hjemme med barnet.
Det er kommunen, der vurderer, om man har ret til tabt arbejdsfortjeneste, og hvor meget man har ret til.
Så længe man opfylder kravene, er der ikke nogen grænse for, hvor længe man kan få tabt arbejdsfortjeneste.
Kilde: Det Faglige Hus
- Christiansborg har ikke sikret, at kommunerne har den rigtige finansiering på området, så de er hele tiden pressede på økonomien. Men derfor skal de selvfølgelig stadigvæk overholde lovgivningen, siger socialordfører Charlotte Broman Mølbæk, SF.
Hun kalder udviklingen på området dybt bekymrende, og derfor kommer partiet også med en konkret løsning.
- Vi foreslår en forvaltningsdomstol, som kan skabe en ny praksis ude i kommunerne, siger Charlotte Broman Mølbæk, som også fortæller, at deres parti her fået indført en borgerrådgiver, som ude i kommunerne kan hjælpe familier som Nicolai Solbergs.
Alternativets beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, mener også, at en mulig løsning på problemet kan være en forvaltningsdomstol.
-Jeg synes, det er kritisabelt, at tingene skal gå frem og tilbage mellem kommunen og Ankestyrelsen så mange gange. Det kalder virkelig på nogle ændringer, det er for gratis for kommunerne at lave forkerte afgørelser, siger Torsten Gejl fra Alternativet.
Hos Dansk Folkeparti mener beskæftigelsesordføreren, at kommunerne burde betale en dagsbøde i de sager, som trækker længst ud.
- Det er problematisk at kommunerne kan kanøfle nogle borgere, og det er ikke første gang, vi ser det. Vi driver ganske almindelige mennesker til vanvid med det kommunale system, siger Nick Zimmermann, DF.
Selvom Nicolai Solberg fik ret til tabt arbejdsfortjeneste, og får pengene med tilbagevirkende kraft, er han ked af, at sagen skulle trække i langdrag.
- Det er jo helt vanvittigt, at det skulle tage så længe. Havde vi ikke været i stand til at holde os økonomisk oven vande, kunne vores hus være endt på tvangsauktion. Vi kunne have mistet alt, fordi det trak så langt ud, siger Nicolai Solberg, hvis datter igen er tilbage i skole på fuld tid.
Ida Elisabeth Karlsen TV2 Østjylland
Comments